Scandinavian Executive Institute
Ny visuel identitet
Scandinavian Executive Institute er en anerkendt uddannelsesinstitution, der specialiserer sig i lederudvikling og strategisk rådgivning. Med fokus på innovation og bæredygtighed tilbyder instituttet skræddersyede programmer for ledere og virksomheder i Norden, der ønsker at styrke deres konkurrenceevne og opnå langsigtede resultater.

Udfordringen Det visuelle udtryk skal støves af. Gøres lettere og mere nutidigt. Dog uden at det bliver poppet og useriøst. Igennem et stykke strategiarbejde, har man udarbejdet taglinen: Your leadership matters, som det nye design skal spille sammen med.
Løsningen Farver og logotype er fornyet. Selve figuren i logoet, er bevaret, men er vendt fra fuldfarve til outline – noget der giver et visuelt bedrag, fordi figuren nu pludselig kan ‘vende’ på to måder – ud af og ind af. Det samlede udtryk bliver lettere, hvilket er nødvendigt, når navnetrækket er så langt som det er.
Vi har mennesker i fokus, hvilket de også var i det gamle design. Men billederne har fået et look, som gør dem unikke og skaber særkende. Udover brugen af mennesker, er der udviklet en række grafiske illustrationer, som springer ud af logoets form. Illustrationerne er abstrakte og illustrerer de mange valg og situationer en leder står overfor og som ikke altid er lige gennemskuelige.






Arbejdet er udviklet i samarbejde med Søren Schnedler, Gravity.
Der er flere cases på lager. Så kontakt mig gerne, hvis du vil se mere over en kop kaffe.